Globale Seniorer

Globale Seniorers udstilling om de 17 verdensmål

Globale Seniorer har produceret en fotoudstilling der præsenterer FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig global udvikling.
Fotoudstillingen stilles gratis til rådighed for udlån

Gør verdensmålene kendt
Globale seniorers fotoudstilling er til for at blive brugt og vi stiller den derfor til rådighed for alle der kan have glæde af fotoplancherne og vil bidrage til at gøre målene kendte. Udstillingen kan opstilles i alle offentlige eller private rum, hvor der kommer mange mennesker. Det kan for eksempel være på biblioteker i udstillings- og mødelokaler i forbindelse med konferencer, seminarer og andre events. Hovedsagen er, at den kommer rundt så verdensmålene bliver bredt kendt.

Skal der rykkes i forhold til verdensmålene skal der være flere der kender dem, men er de først kendt af 25-30 pct. af befolkningen, så sker der noget så politikere, undervisere og virksomheder for alvor bliver tvunget til at forholde sig aktivt verdensmålene. Udstillingen er tænkt som en kickstarter af den proces og vi stiller udstillingen gratis til rådighed for dem, der vil være med. ‘Lånerne’ skal selv bekoste transport, men vi hjælper gerne med udstillingsdesign mv.

Kontakt:  Ellen Farr, Mob: 2144 6053, email ef@globalskole.dk

Fotoudstillingens indehold
Hvert af FN’s 17 Verdensmål er repræsenteret af en fotoplanche på 100 x 70 cm eller 70 x 50 cm, enkelte Verdensmål er beskrevet i flere plancher. Ialt 21 fotoplancher og 3 tekstplancher forklarer om målene. Vores ide er, at de valgte foto skal inspirere til tanker om, hvad der skal til for at nå målene og også, hvad vi skal holde op med at gøre. Udstillingen kan bruges i sin helhed eller i et mindre udvalg tilpasset lejligheden.

Globale Seniorer kan i forbindelse med udstillingen også tilbyde foredrag om Verdensmålene, deres baggrund og status. Vi kan også tone foredragene så et eller flere specifikke mål er i centrum. Se listen med links som fra denne side henviser til yderligere oplysninger om udstilling foredrag mm. Der er også fremstillet en række arbejdsark som kan støtte børn og voksne i en aktiv tilgang til udstillingen.

Fotoudstillingen er skabt af Globale Seniorer med bidrag fra fagbevægelsens Ulandssekretariat, TEC Hvidovre og Bjørn Afzelius Fonden.

Se plancher med de 17 verdensmål

Hvor har udstillingen været

Udstillingen blev lanceret i oktober 2016 på Kulturværftet i Helsingør. Den har været udstillet  på Bornholms Højskole, i Verdensmålsteltet på Folkemødet på Bornholm og Det Fynske Folkemøde.

I 2019 har udstillingen været på rådhuse og biblioteker i Furesø kommune, Egedal kommune, Rødovre bibliotek, i Køge kulturhus samt på Solvangsskolen i Farum.

I 2020 blev der kun udstillet i Ballerup biblioteks afdeling i Måløv, idet alle andre aftaler måtte aflyses pga Corona.

I foråret 2021 måtte alle udstillinger sættes i bero. I efteråret er udstillingen på vej til  Næstved bibliotek i september.

Med udstillingen kommer

Ud over fotoplancherne er der info til de enkelte plancher med information om målene og, hvor langt vi er på verdensplan og nationalt i Danmark.

Sammen med udstillingen er der udarbejdet arbejdsark til skolernes mellem trin og til udskoling og gymnasierne.

Endeligt har Globale Seniorer haft oplæg om målene ved borgermøder og i skolerne i klasser fra 4. til 9.klasse.